Fodboldfonden | Velgørenhedsgalla 2019
23402
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-23402,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-3.8.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

Til fordel for udsatte og fattige børn i Danmark

Sponsoreret af

DATO & STED

Dato: 2. juni 2019, kl 17.00

 

Sted: Tivoli Hotel & Congress Center, København

FODBOLDFONDEN SAMLER FODBOLDSTJERNERNE I DEN GODE SAGS TJENESTE

Søndag 2. juni 2019 afholder Fodboldfonden for anden gang deres eksklusive Velgørenhedsgalla, til fordel for udsatte og fattige børn i Danmark, med deltagelse af blandt andre de danske herre- og kvindelandshold i fodbold, Børne- og Socialminister Mai Mercado, samt tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

 

Fodboldfonden har til formål, at hjælpe udsatte børn i Danmark, især med fokus på børnefattigdom, som de anser for et stigende problem. Fattigdommen påvirker bl.a. børns ret til fritidsliv, hvilket Fodboldfonden forsøger at komme i møde gennem sine aktiviteter og donationer:

 

Vi inviterer børn og deres familier, som af forskellige årsager mistrives, med på oplevelser som fx landskampe, koncerter, ture i Den Blå Planet, på fodboldskole m.m.” fortæller Stine Schmeichel, og Christine Kvist forsætter ”Vi har især fokus på, at give børn som vokser op i fattigdom, oplevelser, som kan skabe en følelse af fællesskab og inkludering i deres hverdag”. “Vi vil især gerne være med til at understøtte børns ret til et aktivt fritidsliv som det fremgår af FN’s børnekonvention”, samstemmer pigerne. 

 

Derudover samarbejder Fodboldfonden med Børnesagens Fællesråd og Mødrehjælpen om at uddele stipendier til konfirmationsfest, fritidsaktiviteter, julehjælp og uddannelse. 

 

Aftenen byder ligeledes på en liveauktion ved Alexa Bruun Rasmussen med mulighed for, at byde på koncertoplevelse med Robbie Williams efterfulgt af meet n greet, middag i privaten med Martin Pilsmark fra restaurant No 61, Tottenham fodboldoplevelse efterfulgt af meet n greet med Christian Eriksen, samt Leicester kamp med privat rundvisning af Kasper Schmeichel på King Power Stadium, DBU EM Kvalifikationskamp og mange flere unikke priser.

 

På Fodboldfondens facebookside og instagramprofil, vil der være livestreaming fra den røde løber, når stjernerne ankommer til festen. Gallaen præsenteres i samarbejde med King Power, der er hovedsponsor for arrangementet, samt Tivoli Hotel & Congress Center som ligger venue til arrangerentet.

 

AFTENEN BYDER PÅ

Rød løber

 

3 retters middag

 

Spændende overraskelser 

 

Underholdning af bl.a. Burhan G, Rytteriet, Rasmus Bjerg aka John Mogensen, Lune Carlsen, Medina, Rasmus Seebach og Boylife

 

Live-auktion ved Alexa Bruun Rasmussen med unikke auktionsgenstande og oplevelser. Du kan bl.a. byde på fodboldoplevelser med Kasper Schmeichel og Christian Eriksen, samt en Robbie William oplevelse med 4 billetter til hans show i London d. 14 Juli 2019, efterfulgt af meet and greet med manden selv efter koncerten